Category: Uncategorized

  • Sådan skifter du A-kasse

    Sådan skifter du A-kasse

    Det er nemt at skifte A-kasse

    At skifte a-kasse – også kaldet overflytning – er en enkel proces, som de fleste kan gennemføre på få minutter. Hvis du er i arbejde, bliver du overflyttet, så snart den nye a-kasse modtager din ansøgning. Er du derimod ledig eller studerende, gælder en udmeldelsesperiode på indeværende måned + én måned. I begge tilfælde beholder du alle dine optjente rettigheder.

    Hvornår skal du skifte A-kasse?

    Der er frit valg mellem alle danske a-kasser, men i visse situationer skal du skifte. Det gælder især, hvis du får arbejde uden for din nuværende a-kasses faglige område, eller hvis du starter selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. I disse tilfælde skal du vælge en a-kasse, der matcher dit nye arbejdsområde.

    Sådan foregår skiftet i praksis

    Du melder dig blot ind i den nye a-kasse online. Herfra håndterer den nye a-kasse alt det praktiske med din gamle a-kasse – herunder udmeldelse, overflytning og kontingentafregning. Det er vigtigt, at du ikke selv opsiger dit medlemskab, da det kan medføre tab af rettigheder.

  • Meld dig ind i en fagforening og stå stærkere!

    Hvis du vælger at melde dig ind i en fagforening, står du stærkt, hvis der opstår tvister mellem dig og din arbejdsplads. Bliver du f.eks. fyret uberettiget, går virksomheden konkurs, eller bliver du en del af et dårligt arbejdsmiljø, kan du altid henvende dig til din fagforening og få såvel rådgivning som juridisk hjælp. De enkelte fagforeninger er som regel organiseret omkring en specifik faggruppe og kan derfor give dig en kompetent indsigt i, hvilke regler og hvilke muligheder der gælder for dig og dit fag.

    Fagforeninger arbejder altid for at styrke medlemmernes arbejdsforhold, herunder løn, hvorfor mange fagforeninger står for at forhandle overenskomsterne på arbejdspladsen. Fagforeningen vil også ofte kunne gennemse dine ansættelseskontrakter, og ud fra de gældende lønstatistikker vil de kunne vurdere, om du ligger på et rimeligt lønniveau, eller om du eksempelvis skal være mere aggressiv i din kommende lønforhandling.

    En fagforening er kort sagt en organisatorisk støtte i dit arbejdsliv.

    Fagforeningskontingentet ligger typisk på et par hundrede kr. om måneden, men der kan som regel spares penge ved også at tilmelde sig den dertilhørende a-kasse, samtidig med at man også kan få del i flere forskelligartede rabatordninger.